Generalforsamling 25. marts 2025
Den ordinære generalforsamling i Grundejerforeningen Attebjerghøj blev afholdt den 25. marts 2025 med 17 fremmødte medlemmer.
På mødet blev formandens beretning og foreningens regnskab godkendt. Kontingentet fortsætter uændret på 1.000 kr. årligt. Bestyrelsen orienterede blandt andet om arbejdet med kloaklauget i Pærevænget, vedligeholdelse af veje og fællesarealer samt status på hjemmesiden.
Trailerparkering blev drøftet, og bestyrelsen fortsætter arbejdet med at finde en hensigtsmæssig løsning, som forventes afklaret inden næste generalforsamling.
Der blev foretaget valg til bestyrelse og bilagskontrol, og der blev stemt nej til valg af ekstern administrator.
Bestyrelsen tager input fra generalforsamlingen om beplantning, skiltning og fællesarealer med i det videre arbejde.
[Læs det fulde referat fra generalforsamlingen her]
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende tiltag, er du som altid meget velkommen til at kontakte bestyrelsen.